Nyheder om træning, sundhed og livsstil

Børn i trafikken – gode råd til forældre

0

Det kan være en stor opgave at forberede sine børn bedst muligt til trafikken. Hvad skal man være opmærksom på, og hvordan sikrer man sit barn bedst muligt? Læs med her og få 3 gode råd til, hvordan du kan give dit barn den bedste start som ny i trafikken.

Klædt på til trafikken

Efteråret har meldt sin ankomst, og det betyder mørke morgener og aftener, der tidligt bliver mørke. En stor del af tiden i trafikken bliver derfor i mørket, hvor det er svært for billister og andre i trafikken at se de små. Husk derfor at gøre dine børn så synlige i trafikken som muligt. Reflekser kan være en god måde at blive synlig på. Sæt eventuelt en refleks fast i dine børns vinterjakker, så er du sikker på, at børnene altid er synlige, hvad end de er gående eller på cykel. Når dit barn skal cykle, er det vigtigt at huske gode lygter på cyklen. De skal lyse langt og kraftigt, så du sikrer, at de bliver set på lang afstand. En sidste måde at gøre dine børn synlige i trafikken på er ved at iføre dem refleksveste. En refleksvest er god, fordi den gør det så godt som umuligt for andre cyklister og bilister at overse børnene.

På med hjelmen

Du ved det sikkert godt, men det kan ikke siges nok gange. En cykelhjelm er yderst vigtig for dine børns sikkerhed i trafikken – og den skal sidde rigtigt. Sørg for at finde den rigtige cykelhjelm til dine børn, der sidder korrekt på deres hoveder. De fleste cykelhjelme til børn kan spændes ind i nakken, så de sidder helt korrekt og beskytter, præcis som de skal. Det er ligeledes en god ide at vælge en cykelhjelm, som dine børn synes er sej eller flot. På den måde vil børnene nemlig blive gladere for sine cykelhjelme, hvilket kan fritage dig for hårde kampe, når I skal af sted om morgenen. Så lad dine børn være med, når der skal vælges den helt rigtige cykelhjelm til børnene.

Vær et godt forbillede

Du er det største forbillede for dine børn, og de lægger derfor meget mærke til din adfærd og følger denne. Trafikken er ingen undtagelse, og din opførsel her er derfor afgørende for, hvordan dine børn tænker og agerer i trafikken. Tænk derfor over, hvad du siger og gør i trafikken. Overhold altid færdselsregler, når du er i selskab med dine børn. Også selvom du normalt selv kunne finde på at gå over for rødt, når der ikke er et øje i miles omkreds. Vis dig ligeledes som et godt forbillede ved at være synlig i trafikken og ved at bære cykelhjelm. Dit barn vil finde det langt mere naturligt og positivt at være sikkert klædt på i trafikken, hvis du også er det.

Hvis du ikke allerede har sikret børnenes sikkerhed med cykelhjelme, kan du her finde den helt rigtige cykelhjelm til børn. Så er hele familien klar til en god og sikker tur i trafikken!

Leave A Reply

Your email address will not be published.