Nyheder om træning, sundhed og livsstil

Løb for begyndere – 3 råd til løbetræningen

0

Der findes rigtig mange gode grunde til at løbetræne, men hvis du ikke har prøvet kræfter med det før, vil du formentlig have nogle spørgsmål til, hvordan du kommer ordentlig i gang. Derfor får du her tre håndgribelige råd til, hvordan du bedst muligt får gang i løbetræningen.

Inden du starter

Hvis du starter helt fra bunden, og aldrig har løbetrænet før, bør du gøre op med dig selv, om du vil investere i løbetøj og løbesko. Er du usikker på om løbetræning er noget for dig, kan det selvfølgelig være en god ide at vente, da du hurtigt kan komme til at punge ud i diverse sportsforretninger. Men ellers er det essentielt, at du får skaffet dig noget, du kan træne i, da det er vigtigt for din krop, at den er veludstyret, da løb er en belastning. Derudover vil du formentlig også blive mere motiveret til at træne af at have kastet penge efter udstyr. Som nybegynder er det selvfølgelig kun nødvendigt at shoppe det mest basale løbeudstyr, og derfor behøver du slet ikke at fokusere på diverse gadgets (såsom et løbeur), så længe, du løber i noget tøj og nogle sko, du føler dig tilpas i. Med tøjet på plads kan du med fordel tænke på at få formuleret nogle mål, så din motivation kan holdes i takt – også når du har løbetrænet i 2 måneder. Har du muligheden og lysten til det, er det også en rigtig god start at finde en lokal løbeklub, hvor du kan få hjælp til din træning og samtidig danne et løbenetværk.

Selve løbetræningen

Der findes typisk to typer af begynderløbere – dem der kan løbe 2-3 km i træk uden pause, og dem, der trænger til pause efter et par minutters løb. Du ved sikkert godt, hvilken kategori, du tilhører. Det er vigtigt at huske på, at alle løbere har startet et sted, og derfor skal du bare koncentrere dig om at hænge i, hvis opgaven til tider virker uoverskuelig og hård. Der er nemlig garanti for, at du med den rette løbetræning hurtigt vil mærke fremskridt! Som begynderløber er det vigtigt at have en plan, og derfor bør du enten finde eller selv lave et struktureret løbeprogram, som du kan følge. Det er både med til at forbedre din form og samtidig undgå skader. En tommelfingerregel er, at et godt løbeprogram typisk indeholder de fire fundamentale træningsprincipper specificitet, variation, individualitet og progression.

Kost

Din løbetræning kan på mange måder løftes, hvis du sørger for at få en optimeret kost. Det betyder ikke, at den rette kost kan gøre dig til en verdensløber, men til gengæld kan en forkert kost gøre din løbetræning ulidelig og hård. Det er altså ikke fordi, at du skal gøre din kost til en hel videnskab, men snarere blot et spørgsmål om at bruge din sunde fornuft. Du ved sikkert godt, hvad du løber godt på, og hvad du løber knap så godt på, og du hjælper således dig selv ved at undgå de forkerte madvarer på de forkerte tidspunkter.

Leave A Reply

Your email address will not be published.