Nyheder om træning, sundhed og livsstil

Pak til cykelferien – det skal du have med

0

Der er højst sandsynligt ikke nogen bedre måde at opleve ukendt natur, flotte byer og nye lande på, som man kan det på en cykel. Cykelferier er derfor også blevet mere og mere populære over årene. Og samtidig med, at du oplever helt unikke ting fra cykelstien, så sparer du ovenikøbet penge og kommer i god form. Der er altså kun gode grunde til at springe på jernhesten og bevæge sig ud i det blå. Planlægger du en cykelferie, har vi her lavet en liste over det udstyr, du absolut skal huske at have med – samt de ting, der blot kan gøre det hele lidt federe.

Udstyr til cykelferien, du absolut ikke må glemme

Nogle gange kan man glemme at pakke selv helt basale ting i processen med at fylde sine cykeltasker. Med denne liste kan du tjekke, at du har det hele.

Cykelhjelm – Selvom du kører som en drøm, kan du aldrig være sikker på, at andre gør det samme. Desuden kan der altid ske uheld, især hvis du er vild med at drøne op (og særligt ned) af bjerge.

Drikkedunk – Og gerne en stor en! Der kan være mange kilometer, før du rammer den næste drikkepost, hvor du atter kan få opfyldt væskebeholderen.

Cykelpumpe – Der ville ikke være noget værre end at stå på en øde landevej i Tyskland med et fladt dæk. Man kan få mange små cykelpumper, der kan klikkes fast på selve din cykel, så den ikke fylder i bagagen.

Sunde snacks – Det er altid godt at have proteinbarer med, hvis sulten begynder at melde sig, men der endnu er lang tid til aftensmad; eller hvis kræfterne blot er ved at slippe op. Pak derfor godt med grønt og sunde kosttilskud.

Cykeltøj – Det kan absolut anbefales, at du går på jagt efter decideret cykeltøj. Det sikrer, at du kan bevæge dig optimalt, og at din krop kan ånde. Husk både noget langærmet og kortærmet, shorts og lange bukser. Invester også i et par gode strømper – eventuelt løbestrømper.

Udstyr, der gør cykelferien ekstra sjov

Foruden alt det praktiske kan du med fordel optimere dine oplevelser på cykelferien. Invester for eksempel i følgende:

GoPro Kamera – Mange har haft glæde af at have et GoPro-kamera med på alverdens aktive ferier. Man kan faktisk få et beslag, så du kan sætte dit GoPro fast på din cykelhjelm. På den måde får du helt autentiske billeder og optagelser, da kameraet filmer alt, hvad du selv ser i det rigtige perspektiv. Du kan derefter lege med at kreere fede film med sammendrag fra hele ferien og dele dem med venner og familie.

Spinningcykel – Hvis du virkelig vil nå langt omkring, kan det godt betale sig at træne op til din cykelferie i god tid. Da Danmark er kendt for et ofte lidt vådt og gråt vejr, kan det være, at en spinningcykel er noget for dig. Du kan naturligvis tage op i træningscenteret, men med et sådant træningsredskab i hjemmet behøver du ikke at spilde tid på at bevæge dig uden for døren, og der er større sandsynlighed for, du rent faktisk får trænet.

Pulsmåler og andet måleudstyr – Hvor højt har din puls været oppe? Hvor langt har du præcis kørt? Og hvor hurtigt cyklede du, da du cyklede hurtigst? Det kan være sjovt at holde styr på den slags data, og der er masse af udstyr, der kan hjælpe dig til det.

Mangler du udstyr til cykelferien, kan du gøre et godt kup og få rabat gennem linket her. Ellers er der blot at ønske dig god tur.

Leave A Reply

Your email address will not be published.