Nyheder om træning, sundhed og livsstil

Sådan holder du motivationen oppe

0

Du har besluttet dig for at dyrke motion, begynder at træne og spise sundere, men lidt efter lidt forsvinder motivationen og du er nu tilbage, hvor du startede. Men du er langt fra den eneste, for mangel på motivation er – måske – den aller største grund til, at de fleste ikke fortsætter deres nystartet livsstil. Uanset hvor spændende og sjov træningen er, er det ganske almindeligt at have dage, hvor det kniber med at komme af sted. Og hvad gør man, når motivationen er i bund? Her er en række tricks til, hvordan du booster din motivation.

Opstil mål og delmål

Det første skridt på vejen til mere motivation er de mål, du sætter dig. Hvad der er vigtigst for disse er, at de skal være realistiske og realiserbare. Det nytter ikke noget, at du tager munden for fuld til at begynde med, for dette fører blot til at du efter kort tid giver op. Det er en rigtig god ide at sætte delmål som f.eks. at kunne løbe 20 minutter uden at holde pause, at gennemføre et løb på eventuel 5 kilometer eller at komme af sted f.eks. 3 gange om ugen. Hvis dit mål derimod lyder på at ’stramme op’, kan det være en fordel med før/efter billeder samt at måle dig selv udvalgte steder på kroppen. Disse steder kunne f.eks. være følgende fem steder: overarm, bryst, talje, hofte og lår. Dette er en god måde at kunne se resultater og – forhåbentlig – miste centimeter.

Drop de dårlige undskyldninger

Der er efterhånden ingen grænser for, hvilke dårlige undskyldninger folk kan diske op med for at undgå at komme af sted til træning. ’Jeg har ikke tid’, ’jeg er træt’, ’vejret er for dårligt’, ’det er kedeligt’ og ’jeg gør det i morgen’ er blot nogle få. Sandheden er, at de fleste træningsformer tager ikke lang tid, hvis du blot er nogenlunde effektiv. For bare at nævne nogle få behøver en løbetur, cykeltur eller en tur i det lokale fitnesscenter ikke at tage flere timer. Ligeledes hvis du føler dig træt efter en dag i skole eller på arbejde, viser undersøgelser faktisk at motion giver mere energi. Hvis du f.eks. synes løb er kedeligt, kan det skyldes, at du altid løber det samme sted, i det samme tempo og kun i dit eget selskab. Sørg derfor for at finde nye og flotte ruter, leg en impuls fartleg i ny og næ og i selskab med god musik i ørerne.

Gør hverdagen struktureret

Når det gælder at bevare motivationen til at træne, er struktur en vigtig faktor. Sørg for at få pakket din træningstaske dagen forinden, så du ikke først skal gøre det når du efter en lang dag kommer hjem og derefter skal ud af døren igen. Derudover er det også en rigtig god ide at have faste træningstider gerne med en ven eller veninde. Det, at vide at en anden står og venter på dig gør, at du har mere tilbøjelighed til ikke at finde de dårlige undskyldninger frem.

Leave A Reply

Your email address will not be published.