Nyheder om træning, sundhed og livsstil

Sund kost og motion: sådan holder du nytårsforsættet

0

Er du en af de mange danskere der har sat sig for at starte 2018 ud med en sundere tilværelse? Så kan du gøre klogt i at læse videre og opdage, hvordan du sikrer, at nytårsforsættet holder året ud – og ikke kun i januar måned. Der er nemlig en lang række ting, du kan gøre for at opretholde motivationen og gøre den sunde livsstil til en leg. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at du er kommet godt fra start med nytårsforsættet – og hvis ikke, er det aldrig for sent! Find træningstøjet frem og gå på jagt efter sunde opskrifter online. Så er du allerede godt i gang.

Sæt et mål

Det er utroligt vigtigt, at du starter med at sætte dig selv et mål, da det kan være med til at opretholde motivationen. Vil du gerne tabe dig 10 kilo? Eller vil du gerne kunne løbe 10 kilometer? Definér et mål, som du gerne vil imødekomme – så bliver det meget sjovere at holde træningen og den sunde kost ved lige.

Find en træningsmakker

Når du har defineret et klar mål, du gerne vil opnå, er det altid en god idé at finde en træningsmakker, eller en person som også ønsker at opretholde en sund livsstil. På denne måde kan I motivere hinanden og hive hinanden med i træningscentret, når lysten er ikkeeksisterende. I kan dele træningstips og madtips med hinanden og hjælpe hinanden med at nå jeres individuelle mål.

Hold øje med dine fremskridt

Hvad end du har en bog, hvor du har skrevet dine fremskridt ned eller blot holder overblikket i hovedet, er det vigtigt, at du altid har styr på, hvordan du klarer det. Hvor mange kilo har du tabt? Hvor langt kunne du løbe denne gang? Det hjælper dig med at holde gejsten oppe!

Planlæg, planlæg, planlæg

Hvis det er første gang, du sådan virkelig prøver at få en sund livsstil ind under huden, bør du prioritere at planlægge både kost og motion. Ofte kan det nemlig være svært at opretholde en sund livsstil, fordi det endnu ikke er blevet en vane og en fast bestanddel af hverdagen. Derfor kan det være en rigtig god idé at planlægge, hvornår man skal i fitnesscentret og lave en madplan, så du har en klar oversigt over, hvad der skal ske de pågældende dage. Med tiden vil den sunde livsstil blive en helt naturlig del af dig og din hverdag, og så behøver planlægningen ikke spille en lige så stor rolle.

Hav det sjovt

Det er altid utroligt vigtigt, at du har det sjovt og føler dig godt tilpas i din nye og sunde livsstil. Det må aldrig blive en sur pligt – selvom nogle dage kan være sværere at komme igennem end andre. Find en motionsform, der passer til dig, og som du synes er sjov, hvad end det er løb i naturen, holdtræning i fitnesscentret eller træning på stuegulvet derhjemme. Kreer også en madplan med råvarer, du synes er velsmagende, og prøv altid at variér din kost, så måltiderne ikke bliver kedelige. Søg inspiration online og brug dine venner og familie som støtte, når du synes, det hele er for hårdt. Men vigtigst af alt – hvis du ikke synes, det bare er en smule sjovt, så har du ikke fundet lige netop dén sunde livsstil, som passer til dig!

Leave A Reply

Your email address will not be published.