Nyheder om træning, sundhed og livsstil

Tips til dig, der gerne vil i gang med at cykle

0

Er du fascineret af cykling og den verden, der omgiver cyklingen? Det kan vi sagtens forstå – det er vi også. På en cykel er man fri, man får unikke oplevelser i naturen, og det er en helt eminent træningsform for hele kroppen.

Inden du går i gang med din cykling, er der nogle ting, som du med fordel kan få styr på. Er du lige begyndt på denne sportsgren, kan det være svært at have det nødvendige overblik, og derfor lister vi her en række tips til netop dig, der gerne vil i gang med at cykle.

Opbyg en grundform

Måske er mindet om dig, der triller i skole på din nye racer, ikke ligefrem forbundet med hård træning. Cykler du for træningens og motionens skyld, kan cykling dog i den grad være hård træning. Derfor kan det både være rart og fornuftigt at have opbygget en vis grundform, inden du for alvor går i gang. Mange oplever, at deres fysiske formåen er forskellig alt efter sportsgrenen, og derfor giver det god mening at opbygge sin grundform på cyklen. Invester eventuelt i en motionscykel, du kan træne på derhjemme, og når du har formen på plads, kan du gå over til udendørscykling, teknik og og lignende. Dermed ikke sagt, at du nødvendigvis skal okse rundt på din motionscykel i flere måneder, inden du kan tage på rigtige cykelture i det fri. Det skal blot tænkes som en lille optakt og øvelse, der gør dig i stand til at komme godt fra start i det fri.

Vælg din disciplin

Cykling er ikke bare cykling. Ligesom der er utallige cykler at vælge mellem, er der også flere forskellige discipliner inden for cykling. Helt grundlæggende og meget forsimplet kan man skelne mellem landevejscykling og mountainbike. Til landevejscykling skal du bruge én type cykel, og er du mere til mountainbike, skal du gå efter en anden type cykel – her med tykkere hjul, der er specielt egnede til kørsel i kuperet terræn. Selve træningspassene vil variere rigtig meget alt efter, hvilken disciplin du vælger. Der er dog ingen, der siger, at du med tiden ikke kan køre begge dele, hvis du bliver rigtig bidt af cyklinge.

Få det rette udstyr

I en sport som cykling er udstyret rigtig vigtigt. Én ting er selve cyklen. Men den kræver et helt kapitel for sig. En anden ting er dine dæk, og her kan det altså godt betale sig at gå efter et sæt punkterfrie dæk, særligt hvis du er nybegynder. Det gør nemlig, at du ikke skal bekymre dig om at skulle lappe eller skifte dine dæk undervejs på dine ture, og det kan være rigtig dejligt, når du er ved at komme godt i gang med en ny sportsgren.

Vi håber, du kommer godt i gang med din nye cykel-hobby. Der er mange gavnlige forhold ved cykling: Du får frisk luft, motion og gode oplevelser – alt sammen på én gang.

Leave A Reply

Your email address will not be published.